top of page

PSYKOLOGISK BEHANDLING

Et forløb med udgangspunkt i dig og din situation

Der kan være mange grunde til at opsøge en psykolog. Nogle kommer med en tydelig problemstilling, mens andre oplever mønstre, belastninger eller livsomstændigheder, som er svære at komme videre fra. I behandlingen tager vi udgangspunkt i det, der fylder, og i den forandring, du gerne vil skabe.

TEMAER OG UDFORDRINGER

Hvad jeg kan hjælpe med

Jeg arbejder med en bred vifte af psykiske og personlige problemstillinger. Det kan både være konkrete psykiske lidelser og andre udfordringer, som kan være svære at håndtere på egen hånd.

Her kan du se et udvalg af temaer og problemstillinger, som jeg blandt andet kan hjælpe med i et behandlingsforløb.

ANDRE PROBLEMSTILLINGER

  • ​Stress og udbrændthed

  • Dating og parforhold

  • Bekymring og tankemylder

  • Søvnproblemer

  • Præstationspres og perfektionisme

  • Lavt selvværd og selvkritik

  • Grænser, konflikter og relationer

  • Ensomhed

  • Problematiske vaner og mønstre

  • Brud og kærestesorg

  • Svære erfaringer fra opvæksten

  • Kropsbillede og forhold til egen krop

  • Motivation og prokrastinering

  • Identitet, selvforståelse og livsretning

  • Livskriser og større forandringer

  • Vrede, jalousi og svære følelser

  • Sorg og tab

DIAGNOSER

  • Angstlidelser (fx generaliseret angst, social angst og panikangst)

  • Depression

  • ADHD

  • Autisme

  • Traume- og stressrelaterede lidelser (fx PTSD og kompleks PTSD)

  • OCD

  • Spiseforstyrrelser

SÅDAN ARBEJDER JEG

Psykologisk viden i praksis

Min opgave i samtalen er at gøre det svære lettere at tale om og undersøge - og mere håndgribeligt at arbejde med.

Det man søger hjælp til, rummer ofte mere end det, der umiddelbart er tydeligt på overfladen. Derfor arbejder vi både på at forstå det, der ligger bag, og på at finde konkrete redskaber og værktøjer, du kan bruge i hverdagen.

Psykolog Patrick Batiste tager noter under en samtale i klinikken

Tryghed og et åbent samarbejde

I min praksis kan du som klient altid forvente min ufravigelige støtte og min fulde indsats. Punktum.

Jeg lytter til det, du kommer med, og gør mit bedste for at forstå og hjælpe dig. Derfor skal der være plads til, at du kan sige, hvis noget ikke giver mening, eller hvis mit perspektiv ikke rammer helt plet. Samtidig bringer jeg mit faglige blik i spil, når noget er værd at undersøge.

Mit metodiske udgangspunkt

Mange er i dag bekendt med forskellige begreber og retninger inden for psykologi og psykoterapi, og er nysgerrige på, hvordan deres psykolog arbejder. I mit arbejde tager jeg udgangspunkt i en evidensbaseret psykologisk praksis (EBPP). Som klient er det selvfølgelig ikke nødvendigt at kende terminologien, men for de interesserede trækker jeg især på:

  • Kognitiv adfærdsterapi (CBT)

  • Acceptance and Commitment Therapy (ACT)

  • Den motiverende samtale (MI)

  • Mindfulness-baseret terapi

  • Eksistentiel psykoterapi

Jeg ser ikke de psykologiske retninger som konkurrerende, men som forskellige faglige perspektiver og redskaber, der kan være nyttige i forskellige sammenhænge.

Derfor har jeg en integrativ og fleksibel terapeutisk stil. Nogle gange giver det mening at arbejde tydeligt med psykologiske begreber og teorier; andre gange er et mere umiddelbart fokus bedre.

Psykolog Patrick Batiste tager noter under en konsultation i klinikken

DEN FØRSTE SAMTALE

Et fælles blik på det vigtigste

I den første samtale begynder vi med at få et overblik over din situation, og hvad du gerne vil have hjælp til. Du behøver ikke kunne forklare det hele præcist eller vide, hvor vi skal begynde. Jeg spørger ind undervejs og hjælper med at få styr på, hvad der er vigtigt, og hvordan vi bedst kan gribe det an.

​

Sammen danner vi et indledende billede af problemstillingen samt dine mål og forventninger. Vi taler også om, hvordan jeg arbejder, og rammerne for samtaleforløbet, så du ved, hvad du kan forvente, hvis du vælger at fortsætte. Du behøver ikke på forhånd at have besluttet, om du ønsker et længere forløb.

Find en vej videre

Vi skaber et udgangspunkt for mere ro og forandring.

Mærk om det passer

Du får et fornemmelse af forløbet og af mig som psykolog.

Skab klarhed

Vi undersøger problemet, og gør det mere håndgribeligt.

bottom of page