PSYKOLOGISK BEHANDLING
Stressbehandling i Aarhus
Jeg er autoriseret psykolog og tilbyder stressbehandling i Aarhus C og online. Stress kan blandt andet vise sig gennem uro, tankemylder, søvnproblemer og følelsen af aldrig helt at kunne koble fra. Du behøver ikke være sygemeldt eller have nået et bristepunkt, før du søger hjælp.
I samtalerne kan vi arbejde med både de belastninger, du står i, og de mønstre, der gør det svært at finde ro og komme sig. Der er ingen ventetid. På siden om mig kan du læse mere om min faglige baggrund og erfaring med stressrelaterede problemstillinger.
VIDEN OM STRESS
Hvad er stress?
De fleste kender følelsen af at have for meget at se til. Opgaverne hober sig op, tankerne flyver rundt, og det er svært at finde ro. Stress er kroppens og sindets reaktion på krav, der er større end de kræfter og muligheder, man har til rådighed. Den sætter kroppens kamp-flugt-reaktion i gang, og på kort sigt kan den hjælpe én med at præstere når noget vigtigt står på spil. Stress er derfor ikke i sig selv en psykisk lidelse, og det er ikke usædvanligt at være stresset i perioder.
Travlhed og stress hænger ofte sammen, men er ikke det samme. Man kan godt have meget at se til uden at være stresset, og man kan være meget belastet uden at andre kan se det.
Kortvarig og langvarig stress
Kortvarig stress hører til en afgrænset situation såsom en eksamen, et skænderi eller en vigtig deadline. Kroppen samler energi og opmærksomhed, og når situationen er overstået aftager presset, og man kan falde til ro og komme sig.
Ved langvarig stress fortsætter belastningen uden at der er tid til at komme sig. Det kan være en arbejdsmængde der bliver ved med at vokse, eller et ansvar man ikke kan lægge fra sig, og det er særligt belastende, hvis man har begrænset indflydelse på situationen. Selv i fritiden er det svært at koble fra, fordi tankerne kredser om det der ikke er nået eller løst.
Med tiden går det ud over søvn, koncentration, hukommelse og overskud, og så bliver almindelige opgaver tungere. Der er mindre at tage af netop når der er mest brug for det, og mange kommer til at arbejde mere for at nå det hele. På den måde kan stress blive et mønster der bliver sværere at bryde.
Stress er ikke i sig selv en diagnose. Ved langvarige eller alvorlige symptomer kan det dog være relevant at kontakte sin læge, som også kan vurdere, om der er tale om en belastningsreaktion, en tilpasningsreaktion eller en anden tilstand, der kræver nærmere undersøgelse.
Hvorfor bliver man stresset?
Belastningen kan komme mange steder fra: et krævende arbejde, økonomiske problemer, konflikter, sygdom eller et stort ansvar for andre mennesker. Langvarig stress behøver derfor ikke at være arbejdsrelateret. Det har også betydning hvor meget støtte man har, og hvor meget man kan påvirke sin situation.
Egne forventninger og måden man håndterer presset på spiller ofte ind. Nogle stiller meget høje krav til sig selv og øger indsatsen selvom belastningen allerede er for stor. I nogle tilfælde er det først og fremmest omstændighederne der skal ændres, mens det i andre tilfælde er vaner og forventninger man kan arbejde med, og ofte er det begge dele.
Typiske tegn på stress
-
Svært ved at koble fra og finde ro
-
Følelse af konstant tidspres eller at være bagud
-
Følelse af at være overvældet
-
Søvnproblemer
-
Træthed og udmattelse
-
Koncentrations- og hukommelsesbesvær
-
Irritabilitet og kortere lunte end sædvanlig
-
Hjertebanken og fysisk uro
Kroppen kan blive ved med at reagere på en tanke, længe efter at presset er væk.
EN VIGTIG POINTE OM STRESS
PRÆSTATION OG SELVVÆRD
Kravene udefra og indefra
Kravene udefra er ofte reelle: en arbejdsmængde der ikke kan nås, forventninger man ikke selv har valgt, ansvar man ikke kan lægge fra sig. Men ved siden af kan der være en stemme indeni, der siger at man burde kunne klare mere. Man burde kunne sige ja til flere opgaver og stadig have overskud til familie og venner, og man burde ikke være træt. Så begynder kravene udefra og indefra at forstærke hinanden, og det handler ikke længere kun om hvad der skal nås, men også om hvad det siger om én hvis det ikke lykkes.
Præstation som målestok
Der er ikke noget galt i at have ambitioner, og det er heller ikke nødvendigvis de høje standarder der slider. I forskning hænger udbrændthed oftere sammen med at være optaget af at fejle og ikke være god nok end med at stille høje krav til sig selv.
En studerende får 10 til en eksamen og er skuffet fordi forventningen var 12. Resultatet er godt, men det føles som et nederlag, og det siger noget om hvad det skal bevise. Når ens værd afhænger af resultaterne, er der næsten altid noget man kunne have gjort bedre, og så bliver man aldrig færdig med at bevise det.
Pres bliver til drivkraft
For nogle er pres og selvkritik blevet en måde at holde sig i gang på. Man har i årevis fået gode resultater ved at presse sig selv, og så virker det risikabelt at slippe. Hvad hvis motivationen forsvinder?
En strategi kan give resultater og samtidig koste meget. Når søvn, koncentration og overskud falder, får man mindre ud af den ekstra indsats, og man arbejder endnu mere for at nå det samme. Og det er ikke sikkert at resultaterne kræver så meget pres som man er kommet til at tro. I flere forsøg har selvmedfølelse efter en fejl øget viljen til at forbedre sig i stedet for at mindske den.
Bag et stort præstationspres ligger der ofte en frygt for at fejle, skuffe andre eller miste den anerkendelse man har. Så bliver presset holdt i gang af frygt, også når det ikke længere hjælper. Det mønster beskriver jeg også på min side om behandling af angst.
PRISEN FOR AT LYKKES
Hvad er det egentlig værd?
Det er naturligt at arbejde hårdt for noget der betyder meget, og mange mål er det værd. Men der er ofte en pris man ikke lægger mærke til mens man har travlt. Man arbejder i weekenderne, og de sociale aftaler og interesserne bliver skubbet til senere fordi noget andet skal klares først. Det kan være et bevidst valg, men for nogle bliver det en vane at sætte sig selv bagest i køen i forventning om at blive gladere og mere tilfreds når målet er nået.
Den forventning holder ikke altid. Forskning i hvordan man forudsiger sine egne følelser viser at man ofte overvurderer både hvor stærkt og hvor længe man bliver glad for at nå et mål. Der kommer en kort tilfredshed, og så flytter målet sig. Der kommer nye forventninger, og det der var en stor succes bliver noget man tager for givet. Så kan man ende med at bruge meget af sit liv på at nå hen til en tilfredshed der hele tiden ligger lidt længere ude.
Hvem har sat målet?
De mål man sætter sig opstår heller ikke uafhængigt af andre. Uddannelse og karriere betyder noget i samfundet, og det er naturligt at blive påvirket af hvad andre ser som værdifuldt. Men der kan være forskel på hvad der ser imponerende ud udefra og hvad der faktisk betyder noget for én selv. Nogle mål er heller ikke frit valgte, men udspringer af økonomiske eller familiemæssige nødvendigheder.
Er det et mål man selv har sat sig, kan det være værd at spørge: Hvor kommer forventningen fra? Hvad er man villig til at give afkald på for at nå det? Og står det mål med prisen?
MIN TILGANG TIL
Behandling af stress
Her kan du se nogle af de områder og redskaber, jeg kan trække på i et stressforløb. Vi tager udgangspunkt i de belastninger, du står med, og tilpasser arbejdet til, hvad der er relevant og realistisk for dig.
Vi begynder typisk med at se på, hvordan presset ser ud hos dig: hvad der kræver mest, hvad der giver energi, og hvor der er plads til at komme sig. Stress handler sjældent kun om at have for meget at lave. Ofte spiller kravene udefra, de krav man stiller til sig selv, og for lidt tid til at falde til ro sammen.
Vi begynder typisk med at se på, hvordan presset ser ud hos dig: hvad der kræver mest, hvad der giver energi, og hvor der er plads til at komme sig. Stress handler sjældent kun om at have for meget at lave. Ofte spiller kravene udefra, de krav man stiller til sig selv, og for lidt tid til at falde til ro sammen.
Her kan du se nogle af de områder og redskaber, jeg kan trække på i et stressforløb. Vi tager udgangspunkt i de belastninger, du står med, og tilpasser arbejdet til, hvad der er relevant og realistisk for dig.
Jeg arbejder primært med kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT), hvor vi undersøger hvordan pres, tanker, krop og handlinger påvirker hinanden. Det giver mulighed for både at se på de forventninger man har til sig selv og at ændre konkrete ting i hverdagen, for eksempel hvordan man prioriterer, og hvornår man siger fra.
Med inspiration fra Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og medfølelsesfokuseret terapi (CFT) arbejder jeg også med at have pres uden at lade det styre alt, og med at se på hvad målene egentlig skal føre til. Nogle gange er det situationen der skal ændres, og så ser vi på hvad der er muligt, og hvem der skal inddrages. Har stressen stået på længe eller er den svær, kan det også være relevant at tale med din læge.
Vi tager det i et tempo der kan lade sig gøre ved siden af resten af dit liv, og vi følger løbende op på om det hjælper. Det er normalt at tage et skridt tilbage nogle uger, og det er en del af forløbet. Du kan læse mere om min generelle behandlingstilgang, og hvad man kan forvente ved den første samtale på min behandlingsside.
Afkobling i hverdagen
Vi ser på hvad der faktisk giver dig energi igen, og hvordan pauser, søvn og fritid kan blive til hvile i stedet for endnu en ting der skal klares. Vi starter med det der er realistisk i din hverdag, også når der er meget at lave, og bygger videre derfra.
Prioritering og at sige fra
Vi ser på hvad der kræver mest, og hvad der kan udskydes, deles eller siges fra. Vi forbereder de svære samtaler, for eksempel med en leder eller en pårørende, og ser på hvordan du kan holde de grænser du sætter. Nogle gange er det situationen der skal ændres, og det er en del af arbejdet.
Høje krav og selvkritik
Vi undersøger hvor kravene kommer fra, hvad de skal sikre, og hvad de koster. Mange er bange for at slippe pres og selvkritik fordi det har virket før. Med inspiration fra CFT ser vi på om der er en anden måde at holde kursen på, som ikke bygger på frygt for at fejle.
Tanker der ikke holder fri
Tankerne bliver ved med at køre også når der ikke er mere at gøre. Vi finder konkrete måder at lægge dagen fra sig, for eksempel faste rutiner efter arbejde, og øver at lægge mærke til tankerne uden at følge dem. Hvad der virker er forskelligt, så vi prøver os frem.
NÆSTE SKRIDT
