top of page

PSYKOLOGISK BEHANDLING

Angstbehandling i Aarhus

Jeg er autoriseret psykolog og hjælper unge og voksne med angst i Aarhus C og online. Du behøver ikke have en diagnose. Du kan komme med bekymringer, der ikke slipper, frygt for at blive bedømt af andre, panikanfald eller angst, der får dig til at fravælge ting.

Der er ingen ventetid, og samtalerne foregår i min klinik eller online. Hvis du vil vide mere om min kliniske erfaring og min faglige baggrund, kan du læse videre på siden om mig.

Læs hvad jeg gør ved angst

VIDEN OM ANGST

Hvad er angst?

Angst er ikke i sig selv en psykisk lidelse og kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Nogle bekymrer sig uafbrudt. Andre får panikanfald eller undgår sociale situationer, fordi de er bange for at blive bedømt. Der findes flere angstlidelser, blandt andre generaliseret angst, socialangst, panikangst og specifikke fobier. De udtrykker sig forskelligt og har hver deres diagnostiske kriterier, men mange af de samme mønstre går igen.

Angst er en helt normal og vigtig menneskelig reaktion, der hjælper os med at opdage og reagere på fare. Den skærper vores opmærksomhed, forbereder kroppen på handling og har været afgørende for vores overlevelse gennem tiden. Selvom det føles ubehageligt, så er angst en sund reaktion, når vi har brug for at beskytte os selv.

Men angst bliver problematisk, når den regelmæssigt opstår i ufarlige situationer, eller når reaktionen er langt kraftigere, end hvad der er passende for situationen. Det kan for eksempel være kraftig uro eller frygt i forbindelse med almindelige situationer såsom et telefonopkald eller en mundtlig eksamen. 

Så hvordan ved vi, hvornår vi skal være angste?

Det er dog ikke så enkelt, at angst kun er passende, når man kan komme fysisk til skade eller er i livsfare. Man kan også have god grund til at være nervøs, når der er noget vigtigt på spil. En jobsamtale, en date eller en konflikt med en anden person kan have betydningsfulde konsekvenser, selvom ens fysiske sikkerhed ikke er truet.

Og det skærpede fokus og den kropslige aktivering kan være meget hjælpsomme, selv i ufarlige situationer. Netop derfor kan det være vanskeligt at afgøre, hvor meget angst der er hensigtsmæssigt, og hvornår.

Vi kan komme til at overvurdere sandsynligheden for, at noget går galt, eller forestille os konsekvenser, der er langt mere alvorlige, end hvad vi reelt risikerer. Samtidig kan vi undervurdere vores egen evne til at håndtere situationen, hvis det frygtede faktisk skulle ske.

I et behandlingsforløb lægger jeg særlig vægt på at vi sammen får afklaret, hvornår angsten hjælper dig, og hvornår den begrænser dig - og hvad du kan gøre ved det. 

Hvornår er det en god idé at få hjælp?

  • Du bruger meget tid på at bekymre dig eller planlægge for at være på den sikre side

  • Du siger nej til ting, der betyder noget for dig, fordi de gør dig angst

  • Angsten forstyrrer din søvn eller dit overskud

  • Du er begyndt at frygte selve angsten

  • Du har haft det sådan længe, eller det bliver ved med at vende tilbage

Angst bor i fremtiden. Den forsøger at forudse mulige scenarier, der endnu ikke er sket.

EN VIGTIG POINTE OM ANGST

FRYGT SOM DRIVKRAFT

Når trusselssystemet fylder det hele

De tre følelsesregulerende systemer

Trussel

Beskytte og undgå fare

Drift

Opsøge mål og belønning

Beroligelse

Hvile og forbindelse

I compassionfokuseret terapi (Compassion Focused Therapy, CFT) tænker man på følelseslivet som tre samspillende systemer: trussel, drift og beroligelse. De hjælper os henholdsvis med at beskytte os mod fare, opsøge mål og belønning samt at finde ro og tryghed. Alle tre systemer har vigtige funktioner, og vi har brug for dem i forskellige situationer.

Ved vedvarende angst kan vores trusselssystem komme til at fylde uforholdsmæssigt meget. Vi bruger mere opmærksomhed og energi på at forudse og forebygge problemer, mens der næsten ingen plads bliver til interesser, positive oplevelser og afslapning. Selv vores mål og præstationer kan komme til at handle mere om at undgå fejl og nederlag end om at opnå noget, vi faktisk ønsker.

På baggrund af min kliniske erfaring oplever jeg, at nogle mennesker med angst har svært ved at finde plads til beroligelsessystemet og i stedet kommer til at veksle mellem trussels- og driftsystemet. Det er et mønster, som stressede og perfektionistiske mennesker måske kan genkende.

Når jeg bruger modellen i et forløb, er det for at give dig et sprog for, hvad der sker i hverdagen, og hvad der holder det ved lige. Målet er en bedre balance mellem de tre systemer, ikke blot at du holder op med at bekymre dig.

Trussel

Vi bliver opmærksomme på mulige farer og reagerer med eksempelvis frygt eller anspændthed. Systemet hjælper os med at beskytte os selv.

Drift

Vi oplever energi og lyst til at forfølge mål og opnå noget, der betyder noget for os. Driftsystemet motiverer til belønning og vækst.

Beroligelse

Vi føler os trygge og sænker paraderne. Der bliver plads til hvile, menneskelig forbindelse og restitution.

KONTROL OG UNDGÅELSE

Kontrollens paradoks

Når noget føles usikkert, vil de fleste gerne have styr på det. Derfor er det naturligt at forsøge at skabe større sikkerhed omkring de situationer, der vækker angst. Man forbereder sig grundigt, tjekker en gang til og gør hvad man kan for at undgå at noget går galt. Og kan situationen ikke gøres sikker nok, ender man ofte med at undgå den helt. Det giver mening, og på kort sigt hjælper det.

Men forsøget på at skabe tryghed gennem kontrol kan på sigt øge utrygheden. Jo mere man forsøger at kontrollere det, man frygter, desto mere kan man begynde at føle, at man kun er tryg, så længe man har kontrollen. Redskabet der skulle hjælpe med at håndtere angst, bliver til en mekanisme, der fastholder den. Det er kontrollens paradoks.

Katastrofetænkning

Behovet for kontrol hænger ofte sammen med, hvad man forventer, der kan gå galt. Man kan forestille sig, at konsekvenserne bliver langt mere alvorlige, end de sandsynligvis vil være, eller undervurdere sin egen evne til at håndtere dem. Ofte spiller begge dele ind, så selv små ubehagelige scenarier kan komme til at føles overvældende og angstprovokerende.

Det tankemønster kaldes ofte katastrofetænkning: forestillinger og forventninger om det værst tænkelige udfald i en situation, hvor det sjældent er sandsynligt. Det er en meget typisk del af angst, og det foregår ofte så hurtigt og automatisk, at man knap nok lægger mærke til det.

Forventningen om det værst tænkelige motiverer til at øge kontrollen. Og uheldigvis virker det ofte, i hvert fald delvist: Når det værste ikke sker, giver det en følelse af lettelse og handlekraft. Lettelsen bliver hurtigt til et bevis. Man konkluderer, at det var kontrollen, der forhindrede katastrofen, og bliver dermed endnu mere overbevist om, at den er nødvendig, og at man ikke kan klare sig uden. Det man aldrig får afprøvet, er hvad der ville være sket uden kontrollen.

Når man længe har håndteret sin angst med kontrol og undgåelse, kan der opstå en ond cirkel. Behovet for kontrol vokser, mens tilliden til ens egen robusthed bliver mindre, og det fører til endnu mere kontrol og undgåelse. Over tid kan det betyde, at flere og flere situationer bliver noget, man planlægger sig uden om. Det er den onde cirkel, jeg arbejder med at bryde i behandlingen.

MIN TILGANG TIL

Behandling af angst

​Her kan du se eksempler på nogle af de tilgange og fokusområder, jeg kan inddrage i et behandlingsforløb. Hvad vi konkret arbejder med, afhænger af din situation og dine ønsker.

Mange mennesker med angst er godt klar over, at deres bekymringer ikke altid er realistiske. Man kan eksempelvis godt vide, at risikoen for at fejle er lille, uden at det nødvendigvis får angsten til at forsvinde. Derfor handler behandling ikke kun om at forstå angsten, men også om at skabe nye erfaringer med de situationer, tanker og følelser, der vækker den.

Mange mennesker med angst er godt klar over, at deres bekymringer ikke altid er realistiske. Man kan eksempelvis godt vide, at risikoen for at fejle er lille, uden at det nødvendigvis får angsten til at forsvinde. Derfor handler behandling ikke kun om at forstå angsten, men også om at skabe nye erfaringer med de situationer, tanker og følelser, der vækker den.

Her kan du se eksempler på nogle af de tilgange og fokusområder, jeg kan inddrage i et behandlingsforløb. Hvad vi konkret arbejder med, afhænger af din situation og dine ønsker.

I behandlingen arbejder jeg blandt andet med kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT) og eksponering. KAT bygger på, at det hænger sammen, hvordan vi tolker en situation, hvad vi mærker i kroppen, og hvad vi så gør. Når vi ser på de led hver for sig, bliver det lettere at forstå hvad der fastholder angsten, og hvor vi kan begynde at skabe forandring. Erfaringen er ofte, at det værste sjældent sker, og at man kan klare mere, end man troede - selv når det faktisk går galt.

Men vi kan ikke kontrollere alle udfald, og nogle gange sker der faktisk noget ubehageligt. Derfor bruger jeg også Acceptance and Commitment Therapy (ACT), som handler om at kunne rumme en vis usikkerhed og stadig handle efter det, der betyder noget for én, også når man er nervøs.

Et tredje element er at forholde sig anderledes til selve bekymringerne. I stedet for automatisk at forsøge at skubbe dem væk eller finde svar på dem, øver vi os i at lægge mærke til dem og lade dem være. Mindfulness-øvelser kan være en hjælp her.

Min tilgang er derfor at kombinere psykologisk forståelse med konkrete erfaringer og øvelser, der passer til den enkelte. Målet er at mindske den angst, der begrænser dig, og styrke din evne til at håndtere ubehag og usikkerhed.

Eksponering

Eksponering handler om gradvist at afprøve, hvad angsten forudsiger. Vi finder sammen ud af, hvad du forventer, der vil ske, og hvordan du kan undersøge det: ved at gå ind i en situation, ved at mærke på kroppens reaktioner eller ved at blive hos en bestemt tanke. Vi går frem i et tempo, vi aftaler sammen, og bagefter ser vi på, hvad der faktisk skete, og hvad det betyder for din angst.

"Hvad nu hvis"-tanker

"Hvad nu hvis jeg begår en fejl eller hvis nogen bliver utilfreds?"

Vi undersøger hvor sandsynligt det frygtede udfald er, og hvordan du ville kunne håndtere det, hvis det alligevel skete. Hvis det ikke virker, kan vi også øve os i at lade tankerne være uden at gå ind i dem.

Kropslig regulering og opmærksomhed

Angst sidder også i kroppen, eksempelvis som hjertebanken og indre uro. Jeg bruger blandt andet åndedræts- og opmærksomhedsøvelser, som kan hjælpe dig med at forstå kroppens reaktioner og øve dig i at være med ubehaget uden at kæmpe imod. Det kan give ro, men formålet er ikke at holde kroppens reaktioner væk. Det er at kunne mærke dem uden at tage dem som bevis på, at noget er galt.

Plads til det, der betyder noget for dig

Hvis angsten styrer, hvad du siger ja og nej til, kan livet blive mindre, end du gerne vil have det. Vi finder ud af, hvad der betyder noget for dig, og hvordan du kan bevæge dig i den retning. Du behøver ikke vente på, at angsten er væk, før du begynder.

NÆSTE SKRIDT

Få den rette hjælp med angst

Du behøver ikke vide, om det er en angstlidelse. I den første samtale taler vi om din problemstilling og hvad du gerne vil have hjælp til. Samtalen varer cirka 50 minutter, og den første samtale er gratis.

bottom of page